Klokkeblomster (Campanula) regnes normalt blandt stauderne, dvs. H. de er flerårige urteagtige planter, der overvintrer takket være deres underjordiske jordstængler. Det gælder dog ikke alle typer blåklokker, for nogle er kun et eller to år gamle.
De fleste blåklokkearter er flerårige
Blåklokker bliver ved med at vende tilbage
Som stauder udvikler de fleste typer blåklokker jordstængler, hvorfra planterne spirer på ny hvert år. Det har den fordel, at den pågældende klokke kommer tilbage, selvom dens overjordiske dele er frosset hen over vinteren. I dette tilfælde skal du blot skære de frosne og døde skud kraftigt ned, så har de friske plads nok til at spire. Men blandt de mange forskellige typer blåklokker er der også nogle, der kun er et eller to år gamle. I hvert fald for de toårige sorter kan man dog sige, at disse for det meste opfører sig som kortlivede stauder, hvis de skæres ned, inden frøene er modne. Denne gruppe omfatter også den populære Marian klokkeblomst.
Flerårige blåklokker overvintrer
Mange enårige planter er også flerårige i deres hjemland, men de fryser jævnligt ihjel under vores klimatiske forhold og skal derfor gensås hvert år. Du kan dog sagtens overvintre sådanne eksemplarer under kolde husforhold: Blåklokker har brug for et frostfrit miljø, der er køligt og mørkt ved maksimalt 10 °C. Andre ret hårdføre arter bliver derimod i haven og er kun forsynet med vinterbeskyttelse. Det er vigtigt at beskytte især rodområdet, da planten spirer ud af det igen. Men fryser de overjordiske dele væk, er det ikke specielt dramatisk.
tips og tricks
Husk, at en- og toårige blåklokker har brug for regelmæssig gensåning. Det kan du også overlade til planten selv, fx ved ikke at klippe de visne blomsterstande af. Dette giver frøene en chance for selv at så. Du kan selvfølgelig også samle de modne frø, forberede dem derefter og så dem senere.