Stenrødder eller stenfrugter, som planterne fra sukkulentfamilien også kaldes, findes i mange haver og på mange altaner. Det er næppe overraskende, det er trods alt meget letplejende og robuste og samtidig dekorative planter. Hverken kæledyrsejere eller forældre til små børn behøver at bekymre sig om toksiciteten, sedumhøns anses kun for at være meget mildt giftige, hvis overhovedet.
Den smukke stenurt er let giftig
Enestående storslået eller smuk stenurt (Sedum spectabile)
Sedumplantens tykke, vandlagrende blade indeholder giftige alkaloider, men kun i så lave koncentrationer, at der næsten ikke mærkes nogen påvirkninger (f.eks. kvalme, mave-tarm-sygdomme). Mange sedum nappes endda af kaniner og marsvin og tolereres godt – med undtagelse af den pragtfulde sedum, som i høj grad er foragtet. Nogle sedumhøner blev i øvrigt også brugt i medicin før i tiden, fx udvortes ved dårligt helende sår.
Tips
Nogle mennesker spiser mange typer Sedum, herunder i vilde urtesalater, hvor især bladene forarbejdes. Smagen beskrives som ret varm og krydret. Stenklippen har jo fået sit navn af, at den plejede at havne på bordet ret ofte.