Enhver, der styrer en have, bør ikke give afkald på fordelene ved deres egen kompostering. Forskellige beholdere fås i specialbutikker til opbevaring af kompostbunken, men sådan en kompost kan du også selv bygge uden den store indsats.

En dobbelt komposter er særligt praktisk

Indholdsfortegnelse

Vis alt
  1. det væsentlige kort fortalt
  2. lav din egen kompost
  3. Hvorfor kompostbeholder?
  4. Ofte stillede spørgsmål

    5. det væsentlige kort fortalt

    • En trækomposter er den nemmeste at bygge selv
    • Kompostbeholdere kan også bygges af halmballer, tråd eller sten
    • Komposteren skal bestemt stå på en levende overflade, dvs. ikke have noget fundament

    lav din egen kompost

    Traditionelt består en selvfremstillet kompostbeholder af trælameller. Der er dog mange andre måder, hvorpå du nemt kan "gemme" din kompost i en beholder. Men uanset hvad du bruger: efterlad nok huller i dit byggemateriale til at luften kan cirkulere. Komposteringsprocessen har brug for meget frisk luft, hvorfor det ikke sker under en lukning.

    Komposter i træ

    Hvis du vil bygge en kompostbeholder af træ, så brug så vidt muligt ubehandlet træ. Selvom behandlet træ er beskyttet mod råd i længere tid, indeholder mange træbeskyttelsesmidler, der bruges til det, giftige kemikalier eller tungmetaller. Du kan dog også selv behandle det savede tømmer, for eksempel med naturlig linolie. Bundarealet af trækompostbeholderen ses også ofte kritisk, da det hurtigt rådner ved konstant kontakt med den fugtige jord. Byg her en beskyttende base af flade sten, mursten eller (brudte) belægningsplader, og indkapsl i forvejen træstolperne, der er drevet ned i jorden, med en metalskede.

    Og sådan bygger du selv en trækompostbeholder:

    materialer Påkrævet mængde Dimensioner
    træpæle eller firkantet tømmer 4 omkring 150 centimeter lang
    trælameller 4 omkring 100 centimeter lang
    brædder 28 omkring 100 centimeter lang
    negle - mindst 3 tommer lang
    træskruer - mindst 6 centimeter lang

    Trækompostere er praktiske, billige og nemme at bygge selv

    Trin-for-trin instruktioner:

    1. Mål først det ønskede gulvareal.
    2. Hæv eventuelt spadestik, så komposten står på bar jord.
    3. Fjern sten og ukrudt.
    4. Kør nu de fire træstolper ind i hjørnerne.
    5. De skal danne en firkant og være omkring 90 centimeter fra hinanden.
    6. Pælene skal være omkring 50 centimeter dybe i jorden.
    7. Fastgør nu brædderne til sidevæggene og bagvæggen.
    8. Efterlad et mellemrum på omkring tre centimeter mellem brædderne, dette er nødvendigt for ventilation.
    9. Byg nu fronten. Fastgør de fire trælameller, så de danner en firkant.
    10. Skru nu de resterende brædder hen over denne firkant. Glem ikke hullerne til ventilation!
    11. Fastgør hoveddøren ved hjælp af hængsler på en sådan måde, at den bekvemt kan åbnes for fjernelse af kompost.

    Når det er gjort, kan du nu fylde den færdige kompostbeholder.

    Komposter fra paller

    At købe træplader og stolper fra en byggemarked kan være ret dyrt. Derfor, hvis du kan få dem organiseret et billigt sted eller endda har nogle liggende, kan du også bruge træpaller til at bygge en komposter. Disse behøver ikke nødvendigvis at være standardiserede europaller, da du selv kan skære dem til de ønskede mål efter behov.

    Denne video viser dig, hvordan du bygger din egen komposter af simple træpaller i klare trin-for-trin instruktioner:

    Video:Youtube

    Stenkomposter

    Kompostbeholdere lavet af sten er meget mere holdbare end træ, som du kan bruge perforerede mursten til (god til ventilation!) eller stenplader (såsom kasserede fortovsplader). Begge kan opmures til en lav væg - som ikke bør være højere end ca. en meter - eller forankres med metalstag. Lad fronten stå åben eller dæk den med et passende, luftgennemtrængeligt materiale. Et gammelt tæppe er velegnet til dette.

    Trådkomposter

    Du kan bruge hønsenet (14,99 €) til at lave en kompostbeholder, der er både billig og hurtig at sætte op. Sådan virker det:

    1. Kør fire træstolper, cirka 150 centimeter lange, cirka 50 centimeter dybt ned i jorden.
    2. De skal være omkring 75 til 90 centimeter fra hinanden.
    3. Omring stolperne med tætmasket hønsenet, som du sætter fast på stolperne med hæfteklammer.
    4. Lad fronten stå åben.
    5. Skær overskydende kyllingetråd af.
    6. Skub nu pappet mellem stolpen og wiren, så de står stabilt og ikke falder ud.
    7. Byg kompostbunken.
    8. Dæk beholderen (f.eks. med et kasseret tæppe) for at beskytte den mod elementerne.

    Selvom pappet rådner ret hurtigt, kan det altid nemt udskiftes.

    Kompost fra bildæk

    Du behøver ikke lade gamle bildæk rådne på en losseplads, de kan stables oven på hinanden og bruges som holdbare kompostbeholdere.

    Halmballekomposter

    Halmballer er velegnede som komposter og kan også plantes

    Stablede halmballer er også velegnede som kompostbeholdere. Halm er en rigtig god isolator, hvorfor selv små mængder kompost opvarmes mere med denne metode end med konventionelle beholdere. Halmen rådner med tiden og bliver også en del af komposten, og topballerne kan plantes med alverdens blomster og grøntsager. (Bush) tomater, agurker, courgetter, græskar, nasturtiums eller endda petunia er velegnede til dette. Til plantning skal du grave huller i halmen, fylde dem med jord og sørge for, at planterne bliver gødet og vandet regelmæssigt - halm i sig selv er ret næringsfattigt. Glem heller ikke at sikre de stablede halmballer med pæle drevet ned i jorden udefra, ellers kan de vælte.

    digression

    Giver en mobil komposter mening?

    Som udgangspunkt skal et komposteringsanlæg altid forblive på et fast sted og ikke "vandre". Overalt hvor en kompostbunke er "kommet i gang", er der et rigt jordliv af nyttige bakterier, svampe og orme, som igen "inficerer" den næste bunke og dermed sikrer god råddenskab. Du kan dog samle køkken- og andet kompostaffald i mindre skraldespande først, og derefter flytte dem til den rigtige kompost på et senere tidspunkt.

    Gode grunde til en kompostbeholder

    ”Kompostering er ikke meget anderledes end at bage en kage. Først skal du have de rigtige ingredienser i de rigtige mængder…” (Wolfgang Storl, forfatter til adskillige havebøger)

    Der er strengt taget ingen beholder nødvendig til kompostforberedelsen, haveaffaldet rådner jo også dejligt udendørs. Ikke desto mindre er der et par punkter, der taler for at bruge en komposter:

    • ukrudtsfrø: Ukrudt har en tendens til at slå rod hurtigt på åbne kompostdynger. I beholdere - især hvis de har låg - er de ikke så nemme at finde.
    • regn: En overdækket beholder forhindrer værdifulde næringsstoffer i at blive vasket ud af komposten, hvilket uundgåeligt sker, når det regner. Et gammelt tæppe eller plastpresenning kan også bruges som låg.
    • varmeudvikling: For en hurtig nedbrydningsproces (bakterier elsker varme!) skal du have en god varmeudvikling, hvor kompost varmer bedre op i en beholder.
    • pladsbehov: En åben kompostbunke fylder mere end en kompostbeholder, og det øverste lag tørrer let ud.
    • bestille: En kompostbunke ser bare mere ryddelig ud i en kompostbeholder end en der ligger i det fri.

    Kompostering uden beholder

    I stedet for at bygge en skraldespand eller bare smide alle de komposterbare materialer i én bunke, kan du lave det, man kalder en kompostbunke. Ingredienserne stables efter et bestemt princip - se billede - og dækkes til sidst. Til en klassisk kompostbunke anbefales en bundbredde på op til to meter og en maksimal højde på omkring halvanden meter. Større dimensioner anbefales ikke, ellers vil lejen ikke være stabil. Traditionelt lægges en sådan skår ud i trapezform, og du bør altid stable frisk affald op fra bagsiden og fjerne den færdige kompost fra forenden.

    For at kompostbunken passer harmonisk ind i det samlede billede og ikke er visuelt forstyrrende, kan du plante græskar i den om foråret. De kraftige græskarplanter overgroer hurtigt bunken og sikrer desuden et bedre indeklima.

    digression

    Om vigtigheden af at leve under jorden

    Nogle byggevejledninger til kompostere anbefaler at placere dem på et fundament. Du bør bestemt afstå fra sådanne anbefalinger, fordi et levende substrat er nødvendigt for en sund rådnende proces. Dette er den eneste måde for jordorganismerne at vandre fra undergrunden ind i kompostbunken og udføre deres arbejde der. Desuden risikerer en kompostbunke, der er lukket i bunden, at blive alt for våd. Af denne grund bør du altid planlægge et drænlag af sand til kompostbunker, der står på lerjord.

    Ofte stillede spørgsmål

    Kan min nabo forbyde mig at kompostere?

    Din nabo må i princippet ikke forbyde dig at bruge kompostbunken, selvom han selv finder det "rodet". Du er dog forpligtet til professionel pleje, så din nabo ikke bliver generet af utøj eller stank. Nogle kommuner yder i øvrigt tilskud til kompostering ved at finansiere kompostbeholderen for dig. Bare spørg din lokale administration!

    Kan man faktisk kompostere på altanen?

    Man kan faktisk kompostere på altanen, hvortil man kan få små plastikspande (meget vigtigt: med låg!) i specialbutikker. Vær dog opmærksom på, at disse kompostdynger ikke er store nok til den nødvendige varmedannelse og du bør derfor "vaccinere" dem med orme eller specielle bakterieblandinger.

    Hvad må absolut ikke med i komposten?

    Under alle omstændigheder er kattegrus, hundeekskrementer, koks- og kulaske, mejeriprodukter, fiske- og kødaffald, olier og fedtstoffer, aviser og magasiner, emballage (f.eks. tetrapakker), frøukrudt og dem, der er angrebet af sygdomme eller skadedyr, uegnede til kompostplantedelene.

    Er der hjemmemedicin, der kan bruges som kompostaccelerator?

    Du kan købe kompostacceleratorer i specialbutikker, men du kan også sagtens lave dem selv. Til dette formål er f.eks. comfrey eller nældeblade eller gødning fremstillet af dem, havekalk (9,70€) (uden tilsætningsstoffer!), fjerkrægødning (frisk eller tørret) og ammoniumsulfat velegnet.

    Tips

    Du kan også flette en attraktiv kompostbeholder som fleksible hasselnødde- eller pilegrene.

Kategori:

Plejetips