Planteslægten kløver (Trifolium) har i dag over 245 sorter, hvoraf de 16 dyrkes i landbruget som foderplanter eller som grøngødning. I almindelig brug regnes andre planter som sorrel (slægten Oxalis) også som kløver, selvom de taksonomisk kun er meget fjernt beslægtede med slægten Trifolium.

Hvidkløver er en glimrende erstatning for græsplæner

De mest almindelige typer kløver i haven

I haven kan forskellige typer kløver spredes af sig selv eller selektivt dyrkes. Mens nogle gartnere bevidst dyrker kløver i stedet for spadestik, kæmper andre desperat for at udrydde kløver fra haven. De mest almindelige typer kløver i europæiske haver er:

  • Engkløver eller rødkløver (Trofolium pratense)
  • Hvidkløver (Trifolium repens)
  • Sursyre (Oxalis corniculata)

Andre velkendte typer kløver er:

  • Hornkløver (Lotus corniculatus)
  • Persisk kløver (Trifolium resupinatum)
  • Egyptisk kløver (Trifolium alexandrinum)

Engkløverens ejendommeligheder

Af alle kløversorter er engkløveren den vigtigste foderplante målt i areal under dyrkning. Engkløveren, der ofte dyrkes som foderplante, omtales normalt også som rødkløver på grund af dens rødfarvede blomsterstande. Denne type kløver er en af de ældste dyrkede landbrugssorter i Europa, da engkløver blev dyrket i Flandern, Italien og Spanien allerede i 1500-tallet. Som de andre sorter af landbrugskløver elsker engkløveren relativt kølige, fugtige steder med regnfulde somre. Dette skyldes, at disse planter har et forholdsvis højt vandbehov. Desuden bør rødkløveren dyrkes på ret tung lerjord, lokaliteter med surt jordmateriale tåler engkløveren meget dårligt.

Karakteristika for hvidkløver

I modsætning til rødkløver danner den såkaldte hvidkløver (Trifolium repens) krybende skud, der vokser tæt på jorden og driver rødder. Blandt foderbælgplanterne er hvidkløver den eneste plante, der kan modstå konstant afgræsning og belastningen af græstørven forårsaget af fodtrin. Derfor er denne type kløver også særdeles velegnet som græsplæneerstatning. Hvidkløver er mindre følsom over for kulde og tørkefaser end rødkløver. Også med hensyn til jordbundsforholdene er hvidkløveren lidt mindre krævende end engkløveren.

Forbedre jorden med kløver

De forskellige sorter af kløver, der bruges i landbruget, forbedrer jorden fysisk og kemisk. Dels løsner kløverens fine rødder jorden dybt og kan dermed forebygge jordskader, fx gennem almindelig korndyrkning. Til gengæld ophober knudebakterierne på kløverrødderne også kvælstof i jorden, hvilket er vigtigt for mange planters vækst. Man skal dog ikke overdrive det med dyrkning af kløver og mellem enkelte omgange med sædskifte af kløveren bør man holde dyrkningspauser på tre til fire år for hvidkløver og fem til otte år for rødkløver.

Når kløveren i græsplænen bliver til gene

Under visse omstændigheder kan det ske, at kløveren i plænen spreder sig uønsket. Gødskning med hornspåner (32,93 €) kan hjælpe, hvis kløver formerer sig i plænen: Dette fremmer sund græsvækst uden at forsyne kløveren med yderligere fosfat (som indeholdt i andre gødninger). Om foråret kan det også være nyttigt at fjerne kløveren grundigt fra græsplænen med en opskærer. Så skal de bare pletter tilføres gødning og græsplænen tilsås. I dårlige tilfælde kan der også bruges kemiske midler, som kun har effekt på tokimbladede kløver og ikke på enkimbladede græsser.

Tips

Lykkekløveren (Oxalis tetraphylla), populær som lykkegave nytårsaften, er særlig populær på grund af dens firkløver. Den dyrkes mest indendørs på grund af sin frostfølsomhed, men kan også dyrkes udendørs i potter om sommeren. Lykkekløverens små opbevaringsløg er endda spiselige.

Kategori:

Urter