Som en hurtigtvoksende grøntsag, der kræver lidt pleje, er kålrabi et populært og velsmagende tilbehør. Afhængig af knoldens sort er den ekstrem frostbestandig. Denne frost forbedrer smagen af kålrabiknolden. Kålrabien høstes indtil vinteren.

Såning, dyrkning og vanding af kålrabi i køkkenhaven

Hvis du vil høste din kålrabiknold tidligt, kan du ikke undgå en forkultur. Den kan sås udendørs fra april til maj, men det kræver, at kålrabifrøplanterne dyrkes. Hvis knolden allerede er sået i februar, skal den dyrkes under glas. For at den kan spire optimalt, er en temperatur på 18 til 20 grader nødvendig. I bedet i haven kommer hun i slutningen af marts/april. Frøplanterne skal plantes højt, dette sikrer dannelsen af kålrabiknolden. Det er netop med denne dannelse af knolde, at jorden skal vandes jævnt. Hvis køkkenhaven er godt komposteret, behøver kålrabien ikke gødning.

Høst af kålrabi

Hvis kålrabien plantes med en planteafstand på cirka 25 centimeter og en afstand mellem rækkerne på cirka 30 centimeter, kan de plantede grøntsager høstes efter 8 til 12 uger. Hvis knoldene har en diameter på cirka 10 centimeter, er de særligt velsmagende og møre. Lader du kålrabi i jorden for længe, bliver de for store og bliver hurtigt træagtige. Den bedste høsttid for de fleste sorter er således maj til oktober. Forskellige sorter kan også høstes langt hen på vinteren. Der er et vindyrkningsklima selv ind i foråret.

Kålrabi - Brassica oleracea var. gongylodes

Kålrabi har mange navne og bruges i forskellige versioner. Så du kan majroen, majroen, majroen eller majroen:

  • Steg i varmt fedtstof eller grill på havegrillen – hertil paneres kålrabiskiverne
  • Kog med eller uden let sauce - server som tilbehør til kartofler og kød
  • rå, skåret i strimler eller skiver, rå eller barberet som en type surkål
  • dampet som tilbehør
  • kogt som suppe, gryderet eller gryderet ingrediens
  • fyldt med grillet kød
  • Kålrabiblade kan tilberedes som andre grønne blade.

Rig på vitaminer kan tilbehøret kålrabi serveres med næsten alt. Kohlrabi indeholder protein samt fibre og meget lidt fedt eller kulhydrater. Den indeholder mineraler som fosfor, calcium, kalium, magnesium og jern. Kohlrabi har også vitaminerne A, C, B 1, B 2 og niacin. Kålrabibladene, som mange forbrugere kasserer, er også særdeles gode at bruge som grøntsag. De har 10 gange mængden af jern og calcium og endda 100 gange mængden af caroten. C-vitaminindholdet i bladene er dobbelt så højt som knoldens.

tips og tricks

Høst kålrabi så tidligt som muligt, da de stadig er møre. Skræl altid grøntsagerne og spis dem rå. Lad det som tilbehør ikke koge for længe, det er bedre bare at dampe det. Brug også de rige blade af kålrabiknolden som grøntsag.

Kategori:

Køkkenhave