Fra tid til anden sker det, at fuglekirsebæret forveksles med stenkirsebær eller det sene fuglekirsebær. Dette kan have alvorlige konsekvenser på grund af deres toksicitet. Fuglekirsebærbladene er lette at skelne fra de potentielle forvirringsplanter fra forår til efterår.
Ved første øjekast
Fuglekirsebærblade folder sig ud fra spidse knopper og arrangerer sig i en skiftende rækkefølge rundt om skoven. De viser sig tidligt på året sammenlignet med andre løvtræer. De spirer normalt i april.
Kort efter knopskydning og om sommeren er de matte grønne. Undersiden er lysere og beskriver en lyseblå-grøn. Om efteråret kan du se fuglekirsebærets løvfældende blade skifte farve før mange andre planter. Den antager nuancer mellem gul, orange og rød.
Ved nærmere eftersyn
Hvert blad er knyttet til en 1 til 2 cm lang stilk. Stilken er omgivet af to grønlige nektarkirtler i spidsen. De udelte blade ligner i formen en ellipse. Formen kan variere til ovale.
Her er flere detaljer for at hjælpe dig med at identificere bladene:
- 3 til 5 cm bred, 6 til 12 cm lang
- skarp og fint takket kant
- lang spids ende
- dybere vener (dette får dem til at se rynkede ud)
- bløde hår
Når du knuser bladene, vil du kunne dufte en duft, der minder om bitre mandler. Dette skyldes de blåsyreforbindelser (amygdalin og prunasin), der er indeholdt i bladene. Derfor bør bladene ikke indtages. De er giftige.
Hvis bladene afviger fra det kendte billede
Snarere sjældent bliver fuglekirsebærets blade angrebet af sygdomme. Der kan blandt andet forekomme skurv og bladpletsygdom. Edderkoppemøl ynder at rede i eller på planten. De omgiver skuddene og bladene og får det overordnede billede til at se uattraktivt ud.
tips og tricks
Nogle gange er det ikke nemt at skelne fuglekirsebær fra sene fuglekirsebær. I modsætning til de sene fuglekirsebær løber bladårene på (almindelige) fuglekirsebær ikke til kanten. Derudover er løvet på det sene fuglekirsebær mørkere og skinnende.