Også på vores breddegrader er den aromatiske rosmarin (Rosmarinus officinalis), en stedsegrøn urt fra myntefamilien, en af de mest populære køkkenurter. Planten, der oprindeligt stammer fra Middelhavsområdet, kan dyrkes både i haven og i potter med en lille indsats.
Jo mere solrigt jo bedre
Fra sit hjemland er rosmarin vant til masser af sol og varme – derfor foretrækker den sådan en placering i hjemmets have. Jo mere solrigt og mere beskyttet det valgte sted er, jo bedre har han det. Med de rette jordbundsforhold vokser urten også rigtig godt på delvist skyggefulde, men lyse steder. Kun på et skyggefuldt sted bør du ikke dyrke det, der bliver det sygt og muligvis dør. En væg eller en husmur er bedst egnet - disse giver en vis grad af beskyttelse mod alt dårligt vejr - mod syd eller vest. Rosmarin er kun betinget hårdfør.
Dårlig og tør jord
Udover en solrig beliggenhed har rosmarinbusken også brug for mager og veldrænet jord. Den ideelle rosmarinjord er løs, sandet og let humus med pH-værdier i det neutrale til alkaliske område. Et godt kalkindhold sikrer, at urten føles hjemme, men jorden må ikke være sur eller for muldret. Tung jord er et godt vandreservoir, som rosmarin slet ikke bryder sig om – den foretrækker, at det er så tørt som muligt. Især vandfyldning får rødderne til at rådne, og planten dør til sidst som følge heraf. Den trives dog rigtig godt på stengærder eller i grusbede.
tips og tricks
I urtebedet føles rosmarin meget behageligt sammen med andre middelhavsurter såsom timian, lavendel, salvie eller oregano. Disse har lignende behov i forhold til placering og pleje og supplerer derfor hinanden godt. Sennep, radise eller raps er derimod uegnede havenaboer.
IJA