- Hvert land har sin egen sort af boghvede
- Hvilken boghvedesort er den bedste?
- Den vigtigste boghvede art
- Historisk baggrundsinformation om boghvede
Der findes utallige varianter af boghvede – så mange, at det er helt umuligt at sammenfatte dem i én guide. Hvert land, hvor boghvede dyrkes, har sine egne sorter, som ofte er typiske for den respektive region. Boghvedearterne kan bedre skelnes, især den rigtige boghvede og den tatariske boghvede.

Hvert land har sin egen sort af boghvede
Boghvede er almindelig i mange lande i Eurasien, såvel som i Østafrika. I de forskellige egne af verden er der nogle gange meget forskellige forhold med hensyn til vejr og beliggenhed – så det er ikke overraskende, at de respektive sorter ikke er helt ens.
Her er nogle eksempler på sorter fra forskellige lande:
- Darja i Slovenien
- (Carinthian) Hadn, Billy, Bambi og Pyra i Østrig
- Hruszowska i Polen
- La Harpe i Frankrig
Hvilken boghvedesort er den bedste?
Dette spørgsmål kan ikke besvares generelt. Generelt er det dog tilrådeligt at give fortrinsret til sorter med en stor tusinde kornmasse og om muligt en vis sen såningstolerance.
Til gengæld skal man hellere undgå sorter, der er fremavlet til sommerdækafgrødebrug – de egner sig ikke til kornproduktion i hovedafgrødeposition.
Bemærk: Der er ingen specielle sorter til din (egen) have.
Den vigtigste boghvede art
Boghvedearterne er meget lettere at klassificere og navngive end boghvedesorterne - især da det her i landet kun er den rigtige boghvede (bot. Fagopyrum esculentum) og den tatariske boghvede (bot. Fagopyrum tataricum), der er væsentlige.
Begge arter hører til planteslægten boghvede (bot. Fagopyrum) i spidsknoppefamilien (bot. Polygonaceae). Det vigtigste kendetegn er bladene: I tatarisk boghvede er disse normalt bredere, end de er lange. Derudover er farven på stilkene af tatarboghvede ved frugtningstid grøn, mens den på ægte boghvede er rød.
Der er også forskelle med hensyn til ingredienserne: I modsætning til ægte boghvede indeholder tatarboghvede ikke salicylaldehyd, men den indeholder naphthalen. Begge stoffer er mærkbare frem for alt med hensyn til lugt.
Historisk baggrundsinformation om boghvede
Boghvede kommer oprindeligt fra Centralasien, især Mongoliet. Derfra siges tartarerne og saracenerne at have bragt den til Europa via islamiske lande.
I Tyskland er boghvede efter sigende blevet dyrket siden det 13. århundrede. Dengang blev den primært brugt som stopklods på mosede og sandede jorder. Desuden blev den ofte brugt på hede og som pionerplante efter skråstreg og brænde.