Klippehaver er mønstret af natur og flora i de høje bjerge. Hertil kan bruges planter fra næsten alle bjerge på jorden, hvoraf nogle er ret ukomplicerede at passe, men nogle er også meget krævende. Men med lidt dygtighed og den rette jordforberedelse kan de nødvendige betingelser for vellykket pleje af bjergplanter skabes uden problemer.

Stenhaver er smukke at se på og nemme at vedligeholde

Hvor trives stenhaveplanter bedst?

Højbjergplanter skal tilpasse sig ekstremt ugunstige levevilkår. For at beskytte sig mod de hårde vinde i store højder har de fleste planter f.eks. dværget eller ligesom bjergavener (Dryas octopetala) udviklet sig til tæpper, der ligger fladt på jorden eller på sten. Andre arter såsom det schweiziske mands skjold (Androsace helvetica) putter sig i smalle sprækker og danner tætte puder i de mindste rum.

Hvilket sted i haven er velegnet til at skabe en stenhave?

De fleste stenhaveplanter føler sig meget komfortable på en solrig beliggenhed i sydøst, sydøst eller sydvest, forudsat at de er i skygge ved middagstid (f.eks. gennem den smarte placering af store sten eller træer). Til gengæld er placeringer under større træer eller andre buske uegnede, da her mangler det nødvendige sollys, og planterne, der er meget følsomme over for fugt og fugt, ikke kan tørre hurtigt nok efter et regnskyl. Men pas på: Der er nogle stenhaveplanter, der føler sig særligt godt tilpas i skyggen. Mange bregner falder ind under denne kategori.

Hvordan skal stenhaven se ud?

Der er utroligt forskellige måder at skabe en stenhave på. For at skabe den nødvendige gradient kan volde (f.eks. fra udgravning af havedam eller kunstigt vandløb) udføres og udformes derefter, eller der kan opføres tørre vægge. En lille trughave kan derimod endda indrettes, hvor der faktisk ikke er plads til en have: for eksempel på altanen eller terrassen.

Idéer til forskellige stenhaver

En naturlig klippehave tager udgangspunkt i det høje bjerglandskab og ser ud, som om du har placeret et stykke af bjergene i din egen have. En kombination af et vandløb eller en dam med en stenhave er også meget smuk at se på. Det modsatte af denne naturlige er den arkitektoniske klippehave, hvorved bygherren bevæger sig væk fra den naturlige model af et klippelandskab. Stenhaven er i stedet designmæssigt formet mere i form af en skulptur eller lignende. Denne effekt opnås ved brug af blotlagte betonplader eller fragmenter heraf, tagsten, basaltsøjler osv. Den såkaldte sunkne have, hvor planterne er plantet mellem en eller flere tørre vægge, er også meget interessant at se på .

Hvilke typer sten er velegnede til klippehaven?

Kalksten som jurakalksten, skalkalksten, nodulær sten eller kalkholdig tufsten samt typiske silikatbjergarter som granit, skifer eller lavasten bruges i klippehaven. Du kan dog ikke plante de forskellige stentyper, som du vil, da størstedelen af stenplanterne har specialiseret sig i en af de to stengrupper. Planter, der flygter fra kalk, såsom den stikkende nød eller adonis-planten, ville uundgåeligt gå til grunde, hvis de blev plantet i kalksten.

Sådan bygger du selv din stenhave

Inden du kan begynde at stable stenene og plante, skal du først forberede det påtænkte plantested. Dette omfatter ikke kun udplukning af eksisterende ukrudt – især rodukrudt som tidsler, vinde, sofagræs og podagra – men at grave dem ud. Disse ukrudt udvikler lange rødder, hvorfra de kan vokse ud igen og igen og hurtigt komme ud af kontrol. Når plantestedet er forberedt, graves jorden ud og drænes. At lægge drænrør er særligt vigtigt i tung lerjord for at forhindre vandfyldning - stenhaveplanter bruges jo til at tørre undergrunden og vil hurtigt visne, hvis de bliver vandlidende.

Her finder du instruktioner til, hvordan du selv bygger klippehaven under jorden:

  • det nederste lag er et lag af grus eller knust sten
  • indeni er drænrøret (fx et Drain-Flex rør med en diameter på 65 til 80 mm)
  • ovenpå kommer et lag muldjord
  • og til sidst stenhavejord som sidste lag
  • brug dette til at arrangere stenene til sidst
  • Trappesten gør senere vedligeholdelsesarbejde lettere

Ved montering af stenene skal du sørge for, at de sidder sikkert på plads, dvs. H. ingen sten må vakle. Læg eventuelt lidt jord eller grus under stenen ved de vaklende kanter.

At vælge den rigtige stenhavejord

Frem for alt skal stenhavejord have gode drænegenskaber. Kompostjord med sit høje næringsindhold er uegnet, fordi stenhaveplanterne er vant til dårlig jord og derfor kun har brug for små mængder næringsstoffer.

Egnede planter til klippehaven

Stenhaveplanterne, som er velegnede til vores centraleuropæiske klima, kommer fra højbjergområderne på den nordlige og sydlige halvkugle med undtagelse af Australien og Antarktis. Klimaerne er overraskende ens: De er kendetegnet ved kraftig vind, lange vintre og korte somre.

pudeplanter

For at beskytte sig mod stærk vind og overdreven kulde afholder pudeplanter sig fra at vokse deres skud i længden, så deres blade ligger direkte oven på hinanden. Eksempler på egnede typer er:

  • Catchfly (Silene acaulis)
  • Parbladshønebræk (Saxifraga oppositifolia)
  • Alyssum
  • Man Shield (Androsace)
  • Sparsommeligheder (Armerien)
  • Noble rue (Artemisia)
  • Andespude (Azorella trifurcata)

rede planter

De fleste stauder og næsten alle græsser har en klumpet vækstmetode, dvs. H. de nye skud, der dannes år efter år, slutter sig til de ældre skud i en cirkel eller vokser i én retning. De danner tætte buske. Typer, der egner sig til stenhaven er fx græsser som f.eks

  • Rævehvirvel (Carex Buchananii)
  • Bjerghår (Carex montana)
  • Blåsvingel (Festuca cinerea)
  • Bjørneskindsgræs (Festuca gauteri)

murbrokker

Murbrokkere er velegnede til at plante tørre stenmure og hullerne mellem stenpladerne på stier og trapper, når de trækker gennem stenbrokkerne med deres lange skud. Typiske repræsentanter for denne gruppe er:

  • Dalmatisk tranenæse (Geranium dalmaticum)
  • Blåklokker (Campanula, forskellige arter)
  • Bjergavens (Dryas octopetala)

Tips

Vil du dyrke bjergplanter, der er svære at vedligeholde, kan du bygge et alpedrivhus. Her kan vokse planter, der kun er delvist hårdføre på vores breddegrader. Disse omfatter for eksempel planter fra de newzealandske alper.

Kategori: