Hvis du vil anlægge en havedam, bør du planlægge i god tid. For jo bedre forhåndsviden er, jo større og længerevarende bliver den efterfølgende nydelse af dit eget vandpunkt. En meget vigtig ting for en fungerende dambiologi er de forskellige damzoner.

Hvorfor damzoner?
Til en klassisk havedam graver man ikke bare tilfældigt et hul og fylder det med vand. Det er jo en stående vandmasse, der skal pynte i haven og samtidig berige den i forhold til biodiversitet – så det er vigtigt at undgå, at det bliver til en livløs og snavset dam i god tid.
En dam med forskellige dybdezoner giver flere planter og dyr et passende levested og skaber ideelt set automatisk et afbalanceret, sundt vandmiljø. Derudover kan du dyrke passende planter i de afgrænsede zoner og dermed få et alsidigt, dekorativt helhedsbillede.
De klassiske damzoner er som følger:
1. Kystzone
2. sumpzone
3. Lavtvandszone
4. Dybvandszone
vandløbszone
Bredzonen er dammens randzone, der ikke er permanent dækket af vand, men alligevel er fugtig. Den indrammer dammen og danner også adgangszonen til vandet. Robuste græsser som kinesisk siv-, bambus- eller pampasgræs er særligt velegnede til plantning i flodzonen. På den ene side sætter de en attraktiv optisk rammeaccent, og på den anden side fungerer de også som en naturlig fastgørelse. De giver også husly til små dyr.
sump zone
Det betyder den yderste ring af vandmassen, som ikke er dybere end 20 cm. Når du graver, skal du sørge for, at sumpzonen ikke fylder mere end en tredjedel af dammens samlede overflade. I sumpzonen føles sumpplanter som f.eks. sødflag, flydende damklods eller frøske hjemme. Den flydende bregne er også en dekorativ repræsentant for denne zone.
lavvandszone
Den næste indre damzone er lavvandszonen, hvis dybde skal være mellem 20 og 60 cm. Den lave vandzone er meget vigtig både for dammens senere optiske udseende og for vandbiologien. Her kan vokse mange damplanter, som virker rensende ved at optage næringsstoffer fra jord og vand. De fjerner algernes næringsgrundlag og beriger samtidig jorden og vandet med ilt, som også forhindrer råd.
Vandmynte eller granblade er ideelle lavvandsplanter.
dybvandszone
Den dybeste midterzone, som også er relevant for fisk, kan være omkring 60 til 120 cm dyb. Her kan du fx plante åkander.