Buksbom kan findes i næsten enhver have, ofte som en lav eller høj hæk eller topiary. Det stedsegrønne træ, som er nemt at klippe, kan klippes i alle mulige fantasifulde former og figurer, en trend, der begyndte i barokken.
Buksbom er en meget populær busk til landskabspleje
Bokstræet i en informativ oversigt
- Botanisk navn: Buxus
- Populære navne: Buchs, Bux
- Plantefamilie: Buksbomfamilie (Buxaceae)
- Forekomst: Europa, Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika
- Arter: omkring 30
- Beliggenhed: halvskygge, sol
- Højde: mellem 50 centimeter og 6 meter afhængig af art og sort
- Vækstform: lille busk eller træ
- Alder: 500 år og mere
- Rodform: Lave rødder, tæt rodnet
- Periwinkle / Løvfældende: stedsegrøn
- Blade: ægformede, mellem en og 2,5 centimeter lange
- blomster: upåfaldende, kun hos ældre eksemplarer
- Blomstringstid: marts til maj
- Frugter: sorte kapselfrugter
- Toksicitet: alle dele af planten er giftige
- Hårdførhed: høj (undtagen for ikke-hjemmehørende arter)
- Anvendelse: hækplante, bedkant, topiary, solitaire, bonsai
Karakterisering, arter og sorter
Med undtagelse af Australien, New Zealand og Nord- og Sydpolen findes buksbom-arter næsten overalt i verden. De fleste af de omkring 30 arter kommer fra troperne og subtroperne. I Europa er der derimod kun to arter hjemmehørende: den almindelige buksbom (Buxus sempervirens) kommer fra Middelhavsområdet og blev allerede dyrket som haveplante i det gamle Romerrige for omkring 2000 år siden. Den baleariske buksbom (Buxus balearica) blev (og bliver stadig) brugt som en dyrket plante i mange middelhavshaver. I Centraleuropa spiller denne art derimod ingen rolle, i modsætning til Buxus microphylla, småbladet eller japansk buksbom, der kommer fra Fjernøsten. Dette har været en del af traditionelle japanske haver i århundreder, men har også været et populært havetræ i vores land i nogen tid.
Populære sorter til hjemmehaven
Her i landet er det kun Buxus sempervirens og Buxus microphylla, der er relevante som havetræer. De mest populære sorter omfatter:
- 'Faulkner': B. microphylla, blankt, mørkegrønt løv, bredere end højt, ikke særlig følsomt over for svampesygdomme
- 'Herrenhausen': B. microphylla, ret lav med forholdsvis store blade, lysegrøn til gullig løvfarve, ikke særlig følsom over for svampesygdomme
- 'Angustifolia': B. sempervirens, mørkegrønt løv, væksthøjde op til 90 centimeter
- 'Argenteo variegata': B. sempervirens, gyldengule bladkanter
- 'Blauer Heinz': B. sempervirens, blågrønt løv, lav habit
- 'Globosa': B. sempervirens, naturligt sfærisk vækst
- 'Graham Blandy': B. sempervirens, søjleformet vækst, op til tre meter høj, forbliver smal
- 'Handsworthiens': B. sempervirens, hurtigtvoksende, op til fem meter høj
- 'Marginata': B. sempervirens, lysegrønt løv med gule kanter
- 'Rotundifolia': B. sempervirens, op til 100 centimeter høj
- 'Suffruticosa': B. sempervirens, lysegrønt løv, forbliver lavt i op til 50 centimeters højde
Tips
Især de lave sorter 'Blauer Heinz' og 'Suffruticosa', der er populære til kanter, er modtagelige for infektion med svampen Cylindrocladium buxicola.