Porcini-svampen kaldes også "skovsvampenes konge". Der er ikke noget, der hedder "den" porcini-svampe, da eksperter skelner mellem i alt syv forskellige typer af porcini-svampe, der vokser på forskellige tidspunkter af året og også foretrækker forskellige levesteder. Af denne grund starter porcini-sæsonen i juni med sommerporcini og varer ind i oktober, indtil den første frost.

Porcini-svampe kan lide det fugtigt

Hvor kan man finde porcini-svampe? - Dette spørgsmål er ikke let at besvare

Det burde være en sandhed, at passionerede svampeplukkere ikke fortæller alle om deres yndlingssteder. Faktisk er det dog sådan, at selv erfarne svampeeksperter jævnligt går på udflugter og altid er på udkig efter nye steder. Hvis du vil lede efter og finde svampe, har du brug for en masse tålmodighed, vedholdenhed og også viden om de levesteder og forhold, hvor fx ceps trives bedst. Kun dem, der ved, hvor porcini trives, kan kigge de rigtige steder – og finde det, de leder efter, på det rigtige tidspunkt. Udover stedets forhold afhænger det også i høj grad af vejret, om du finder de ønskede svampe eller ej.

Det afhænger af det rigtige vejr

Grundlæggende gælder reglen: svampe elsker det fugtigt. Et godt eller dårligt svampeår kan ofte forudsiges om foråret. Når vintergækkerne blomstrer, og fuglene begynder at synge om morgenen, skulle det regne kraftigt. Unge porcini-svampe udvikler sig tidligt på året som nålestore klumper under jorden og har så brug for meget fugt. Hvis der ikke kommer regn om foråret, vil der heller ikke være svampe om efteråret. På den anden side, hvis foråret var velsignet med tilstrækkelig nedbør, kan du ofte forvente en god høst allerede i juni. Det er især værd at kigge efter et tordenvejr om natten: Skoven bliver så opvarmet af solen, at regnen skaber et ægte drivhusklima.

Den rigtige sæson til at plukke porcini-svampe

Årets første porcini-svamp er sommerporcini (Boletus reticulatus), som ofte vokser allerede i maj/juni og så ind i september, alt efter vejret. I mildere vejr forekommer det også sidst på efteråret. Granbolen (Boletus edulis) kan derimod samles mellem juli og november, ligesom den sorte bolete (B. aereus) og den mere sjældnere fyrrebolete (B. pinophilus). Porcini-svampe vokser kun indtil den første frost, hvorefter sæsonen er slut, og du skal skifte til vintersvampe.

Det ideelle sted for en rig porcini-svampehøst

Særligt lovende steder for porcini-svampe er bøgeskove med meget dødt ved på skovbunden, så lidt græsvækst som muligt og huller i krontaget, hvor solens varmende stråler kan nå ned til skovbunden. Porcini-svampe elsker sådanne lyse, varme steder, som ofte fører lige ud til skovstier. Generelt kan man kende en god porcini-svampeskov på, at der er træer i forskellige aldre og meget dødt ved på skovbunden. Men selv i granskove har du gode muligheder for at samle masser af porcini-svampe. Granen er allestedsnærværende i de lave bjergkæder, især i Sydtyskland er der store bestande. I det nordlige Tyskland er det derimod fyrreskove, der dominerer, hvor man med lidt held finder fyrrebolet.

Svampe lever i symbiose med visse træarter

Men hvorfor vokser porcini-svampe hovedsageligt under bøge-, eg-, gran- eller fyrretræer? Ganske enkelt lever porcini-svampen sammen med disse træarter i et samfund, hvor begge partnere fodrer hinanden. Eksperter kalder dette system "mykorrhiza". Svampe vokser skjult i jorden eller i træ med deres spindelvævslignende tråde. I modsætning til planter har de dog ikke brug for sollys for at vokse, men får de nødvendige næringsstoffer direkte fra træet – som de til gengæld tilfører kvælstof og andre stoffer i bytte. Mange svampe har tilpasset sig bestemte træarter i løbet af evolutionen, hvorfor du nu hovedsageligt finder porcini-svampe i nærheden af visse træarter.

Pointerplanter viser dig vejen

Men se ikke bare på træerne, for tilstedeværelsen af visse "indikatorplanter" indikerer den mulige tilstedeværelse af porcini-svampe. De velsmagende porcini-svampe vokser ofte lige ved siden af de giftige paddehatte – finder man paddehatte i skoven, er der normalt ikke langt til porcini. Det skyldes, at begge typer svampe lever i symbiose med samme træart og desuden producerer frugtlegemer på samme tid. Hvis der derimod er mange brændenælder og/eller balsam på det sted, du besøger, kan du trygt vende dig om: Begge planter angiver en kvælstofrig jord, hvori porcini-svampe slet ikke føler sig godt tilpas.

Tips

Skal man have succes med at samle svampe, skal man tidligt op: Passionerede svampeplukkere går i skoven ved solopgang, så kun resterne er tilbage til dem, der kommer senere – hvis de overhovedet finder noget. Man skal også kigge meget godt efter, for især med unge porcini-svampe stikker kun den upåfaldende brune kasket op af jorden. Den kødfulde, tykke stilk er ofte stadig dybt inde i underlaget.

Kategori:

Køkkenhave