Hvad gør mariehøns egentlig for at komme igennem den kolde årstid? Det varierer utroligt afhængigt af arten. Det er særligt interessant, at nogle arter viser en adfærdsmæssig lighed med trækfugle, som er usædvanlig for insekter.
Vores indfødte mariehøns falder i dvale
Dvale, dvale eller trækfugleadfærd
Generelt overvintrer mariehøns som en fulddannet bille, altså som et imago, og ikke som en larve som andre insekter. Af de mange forskellige arter af mariehøns kan 3 grupper skelnes med forskellige dvalemetoder:
1. Dvalegruppen
2. De sydpågående migranter
3. Migranterne nordpå
hibernatorer
De fleste af mariehønearterne, der lever hos os, bliver hos os om vinteren og falder i dvale eller dvale. De leder efter beskyttede, fugtige steder såsom bunker af blade, revner i vægge eller mosbede. Ved temperaturer under 12°C begynder koldblodsbillens krop at gå i dvaletilstand. Kropsfunktioner som hjerteslag og vejrtrækning bremses, og kropstemperaturen falder til omkring 5°C. Fra frysepunktet opstår en endnu mere økonomisk kropstilstand, dvalen. Her er de kropslige funktioner og kropstemperaturen reduceret til 3-5 % i forhold til den aktive tilstand.
migranter mod syd
Andre mariehønearter drager ud til vinteren som trækfugle i mere sydlige egne. For at gøre dette samles de i store flokke, ligesom de fjerklædte dyr, og flyver for det meste langs kysterne for at følge det varmere klima. Mariehøns, der vandrer sydpå, er afhængige af tilstrækkelig varme temperaturer om vinteren, fordi deres organisme ikke kan tilpasse sig kulden ved at bruge en lav flammetilstand.
migranter mod nord
Mærkeligt nok migrerer andre mariehøns til endnu koldere lande end vores i løbet af vinteren. Dette skyldes, at de for at overleve har brug for dvale og dermed pålidelige, kontinuerlige temperaturer under nul. Dvaletilstanden ville vække dem for ofte, hvilket igen ville føre til livsfarligt energif.webporbrug.