Pengetræet (Crassula ovata) betragtes som en lykkebringer mange steder i verden, og derfor er der mange, der kan lide at give sådan en plante i gæste- eller fødselsdagsgave. Generelt er den tykbladede plante en populær stueplante: let at dyrke, nem at passe og vokser i størrelse med årene og med stigende alder pryder planten lyse stuer og andre rum. Selv børn er meget glade for den giftfri plante, da de kan lære og praktisere ordentlig plantepleje med den.

Pengetræet siges at bringe velstand

Indholdsfortegnelse

Vis alt
  1. oprindelse og distribution
  2. brug
  3. udseende og vækst
  4. blade
  5. blomster og frugter
  6. toksicitet
  7. Hvilken placering er egnet?
  8. substrat
  9. Plant pengetræ ordentligt
  10. ompotte
  11. Vand penge træ
  12. Gød pengetræet ordentligt
  13. Klip pengetræ ordentligt
  14. dyrke pengetræ
  15. dvale
  16. sygdomme og skadedyr
  17. arter og sorter

    18. oprindelse og distribution

    Pengetræet (Crassula ovata), også kendt som penny tree, tykt blad, elefanttræ eller bacon eg, er en af omkring 300 forskellige arter af tykbladsfamilien (Crassulaceae). Sukkulenten er oprindeligt hjemme i Sydafrika, hvor den trives i selskab med andre sukkulenter som aloe eller euphorbia på golde, stenede underlag.

    brug

    Den attraktive busk med sine store, tykke blade er blevet dyrket som en ukompliceret stueplante i mange årtier. Da planten, der kommer fra det varme Afrika, ikke er hårdfør her, er den ikke egnet til ren havedyrkning. Du gør dog noget godt for pengetræet, hvis du gør det til et behageligt sted på altanen eller terrassen i de varme sommermåneder og bringer det ind igen, når temperaturerne falder om efteråret.

    udseende og vækst

    I løbet af få år udvikler Crassula ovata sig fra en lille, enkeltskudt miniplante til et op til 100 centimeter højt træ med en tyk stamme og stærke grene. Arten kan være mange årtier gammel og meget omfattende: Mens den stedsegrønne busk kan nå en højde på op til 2,5 meter i sit oprindelige levested, kan den selv i pottekultur blive betydeligt større end én meter – og mindst lige så bred.

    Pengetræet stiger i højde og størrelse, især i en ung alder. På den anden side, hvis planten er en smule ældre, øges især stammen og grenene i størrelse. individuelle hovedskud kan nå en diameter på op til seks centimeter. Denne tykkelsesvækst er særlig vigtig, fordi ellers ville den stærkt forgrenede busk ikke længere være i stand til at understøtte sine talrige, meget tykke blade. Barken er normalt grågrøn til brunlig i farven og skaller af i brunlige, vandrette striber på ældre eksemplarer.

    blade

    Pengetræets kødfulde, mørkegrønne blade er ovale med en konveks top og flad underside. De sidder stilkeløse eller med kun meget korte stilke direkte på plantens grene, der, meget karakteristisk for tykbladede planter, er grønne i begyndelsen af skuddet og først senere bliver brunlige. Bladene er modsatte og kan blive op til tre centimeter lange og fire centimeter brede. Bladens kanter er ofte rødlige, men ikke altid. Det er en stedsegrøn plante.

    blomster og frugter

    Mange mennesker ved ikke engang, at et pengetræ udvikler en rig blomstring med adskillige sarte blomster og er i stand til at gøre det under visse forhold, selv når det dyrkes i potter. De smukke lyserøde eller hvide, stjerneformede blomster dannes dog først fra en alder af omkring ti år, og der kræves også en mærkbar temperaturforskel mellem sommer- og vintermånederne.

    For at stimulere dette skal du blot placere dit pengetræ på altanen eller terrassen i sommermånederne og tage det med ind igen, når efteråret begynder. Alene denne ændring er ofte nok til at få gang i blomstringen. I dets hjemland Sydafrika er pengetræets blomstringstidspunkt derimod i den sydafrikanske vinter mellem juni og august – så er det forholdsvis køligt der. Også for os er det mulige blomstringstidspunkt i vintermånederne.

    Når Crassula ovata er befrugtet, danner den kapselfrugter med talrige små frø. I pottekultur er der dog normalt ingen frugtudvikling, da de tilsvarende insekter til bestøvning mangler om vinteren.

    toksicitet

    Pengetræet er ikke giftigt for mennesker eller dyr og er derfor ideelt til husholdninger med børn eller nysgerrige kæledyr som katte og hunde.

    Hvilken placering er egnet?

    Pengetræet, der stammer fra det solrige og varme Afrika, trænger til et lyst og varmt sted i hjemmet. Et sted ved et øst- eller sydvendt vindue er ideelt, forudsat at planten bagved kan beskyttes mod direkte sollys - især ved middagstid. Pengetræet tåler heller ikke en fuld solplacering særlig godt og reagerer på dette med blade, der bliver brune. Om sommeren er det bedst at stille krukken med planten udenfor, selvom du også bør foretrække et lyst, halvskygge sted. Men hvis det bliver koldt og/eller regnfuldt, kan planten bringes indenfor igen. Selvom det kan blive rigtig varmt om sommeren, kan du holde Crassula ovata betydeligt køligere hen over vinteren ved mindst ti grader celsius.
    Fortsæt med at læse

    substrat

    Plant pengetræet i løs, veldrænet og ret næringsfattig pottejord, som du tynder ud og løsner op med sand eller grus og ekspanderet ler (19,73 €). Kaktusjord blandet med sand og perlit (€37,51) er også meget velegnet. Når du vælger underlaget, skal du være opmærksom på kvaliteten, som afspejles i sammensætningen: Jord af lav kvalitet er ofte stærkt blandet med tørv, mens jord af høj kvalitet er baseret på kompostjord.

    Læg stor vægt på god vandgennemtrængelighed og sørg for tilstrækkelig dræning i potten. Til dette formål skal bunden af potten have et stort drænhul og stå i en plantekasse eller på en underkop for at fange overskydende vanding. Dæk hullet med potteskår for at forhindre, at det tilstopper og gør dræningen ineffektiv.

    Plant pengetræ ordentligt

    Ud over god dræning har pengetræet brug for en bred og tung potte, for eksempel lavet af ler eller keramik. Grunden til dette er, at planten ofte bliver meget tung, især i det øverste område på grund af de store, vandlagrende blade, for derefter at blive overvægtig i en let og lille plantekasse og blot vælter sammen med spanden. Planter du den derimod i den bredest mulige potte med bred bund, forebygger du effektivt denne fare.

    ompotte

    Cirka hvert tredje til fjerde år bør du transplantere Crassula ovata i en større potte. Dette er absolut nødvendigt, når den gamle plantekasse er helt rodfæstet, og rødderne måske endda vokser ud af potten. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du tage planten ud af beholderen, fjerne den gamle jord, rense potten og sætte pengetræet tilbage i frisk jord. Tryk den nyindsatte plante godt ind i underlaget, så den ikke vælter med det samme. Pas på ikke at beskadige rødderne.

    Efter ompotning er pengetræet noget følsomt på grund af plantningschokket og bør derfor behandles med særlig omhu i cirka to til tre uger og frem for alt beskyttes mod direkte sollys. Han vil dog snart komme sig og derefter fortsætte med at vokse sundt.
    Fortsæt med at læse

    Vand penge træ

    Vand pengetræet generelt moderat, da en lille mængde vand er tilstrækkeligt til den tykbladede plante selv i vækstfasen. Vand, så underlaget netop er overfladisk fugtet. For meget vand - samt utilstrækkelig dræning i potten - fører til overfugtning, som igen får rødderne til at rådne.

    Fjern straks overskydende vand fra tallerkenen eller plantekassen, så pengetræet ikke er permanent vådt. I hvileperioden mellem november og februar skal man dog blot sørge for, at underlaget ikke tørrer helt ud. I disse måneder vandes kun sporadisk og meget forsigtigt.

    Brug ikke koldt postevand til vanding, men godt gammelt, stuevarmt postevand eller opsamlet regnvand. Da pengetræet foretrækker et let surt til neutralt substrat, bør vandingsvandet ikke være for kalkholdigt. Tilbageholdenhed er også påkrævet, når det kommer til fugt: I modsætning til mange andre stueplanter, som ofte kommer fra regnskoven, bør pengetræet placeres i et miljø, der er så tørt som muligt.
    Fortsæt med at læse

    Gød pengetræet ordentligt

    Pengetræet er også glædeligt ukompliceret med hensyn til næringsstoftilførsel.Gødskning sker kun i vækstfasen mellem marts og oktober, hvor man med fire til seks ugers mellemrum forsyner planten med en svagt doseret kaktusgødning. I vinterhvilen mellem november og februar bruges der dog ingen gødning.

    Doseringen afhænger i øvrigt meget af pengetræets størrelse og det valgte substrat. Store planter har brug for flere næringsstoffer end små, mens eksemplarer, der vokser i humusrige materialer, skal fodres mere sparsomt end pengetræer, der vokser i mineralske substrater.
    Fortsæt med at læse

    Klip pengetræ ordentligt

    Så længe pengetræet står på et tilstrækkeligt lyst sted og bliver passet der efter dets behov, giver beskæring i bedste fald mening til uddannelsesformål. En beskæring sikrer, at busken vokser mere kompakt og tæt på grund af det øgede antal grene. Ellers udvikler planten som regel frodig, busket vækst helt af sig selv.

    Men hvis planten får for mange liderlige skud - fx fordi grenene er for lange og derfor meget udsatte for at hænge ud og knække - eller udvikler en sparsom vækst på grund af mangel på lys, er det tid til en beskæring. Den bedste måde at gøre dette på er som følger:

    • skær eventuelle skud af, der hænger ned
    • udskære en tydelig stamme med en sammenhængende krone
    • for at gøre dette skal du fjerne alle overflødige grene
    • forkorte for lange og svage skud
    • skær altid tæt på en ring
    • af disse vil pengetræet spire igen, da det ikke har nogen sovende knopper
    • hvis grene er afkortet, fjern de sidste to blade
    • på dette tidspunkt forgrener grenen sig

    Det er bedst at udføre et sådant snit under safthvilen i senvinteren. Busken vil så trænge igennem igen.

    Grene, der vokser i den forkerte retning, kan korrigeres i deres vækst ved hjælp af støttestænger. Brug dog ikke tråd til dette formål, da det vil skade de bløde grene og hurtigt vokse ind. Da pengetræet er ret tolerant over for beskæring, kan det nemt trænes som bonsai.
    Fortsæt med at læse

    dyrke pengetræ

    Pengetræet skylder formentlig sit ry som en heldig plante primært til, at det meget nemt kan formeres ved hjælp af hoved- og bladstiklinger, og at næsten alle de plantede grene slår rod. Grenene, som helst klippes om foråret, kan både rodfæstes i et glas vand og direkte i en beholder med vækstsubstrat. Hvis stiklingen har rod i jord, skal du holde den konstant let fugtig.

    Til en bladstikling skal du blot have et blad, som du lægger på en krukke med fugtet substrat og venter til der er udviklet nye rødder fra det. Også her skal jorden holdes let fugtig.
    Fortsæt med at læse

    dvale

    I princippet kan du dyrke pengetræet året rundt ved konstant temperatur i stuen. Men hvis du ønsker at få planten til at blomstre, bør du passe den ude om sommeren og ved omkring ti grader celsius om vinteren, med lidt vand og ingen gødskning. Med lidt held vil busken så udvikle blomster.
    Fortsæt med at læse

    sygdomme og skadedyr

    Det hårdføre pengetræ angribes sjældent af patogener. Hvis dette er tilfældet, ligger der som regel vedligeholdelsesfejl bag. Frem for alt giver overskydende fugt problemer, da det får rødder og skud til at rådne. I dette tilfælde kan du med lidt held redde det pågældende pengetræ ved at ompotte det i friskt og tørt underlag. Sørg for at skære alle bløde og rådne rødder kraftigt ned.

    Skadedyr er også sjældne. Mellus og spindemider angriber pengetræet primært i vintermånederne, når det er tørt. Du bekæmper pesten ved at skylle planten i bruseren og behandle den med et insekticid evt. Bladlus opstår derimod primært i sommermånederne og skal bekæmpes med det samme, da de ofte giver svampesygdomme.

    Disse tegn indikerer sygdomme i pengetræet:

    • Pengetræ fælder blade: Pengetræ er for mørkt og/eller for fugtigt, høje temperaturer om vinteren kan også være årsagen
    • gule blade: placering for mørk, vandlidende, mangel på næringsstoffer, angreb med spindemider
    • brune bladpletter: solskoldning
    • bløde skud og blade: overgødskning, men også for høj luftfugtighed eller fugtige rodkugler

    Tips

    Røde blade er derimod ikke et tegn på sygdom, men helt normalt for nogle sorter og arter. Bladfarven kommer fra intenst sollys.

    arter og sorter

    Den populære stueplante fås i adskillige varianter, hvoraf nogle kommer med usædvanlig bladvækst eller et særligt interessant farveskema. For eksempel er disse populære sorter særligt usædvanlige for indendørs kultur:

    • 'Hobbit': også kendt som Spoon Tree, lysegrønne, skeformede blade
    • 'Gollum': Blade bliver røde, når de udsættes for sollys
    • 'Variegata': slående grøn-gule brogede blade,
    • 'Tricolor': trefarvede blade med gulgrønt indre og rødlig kant

Kategori:

Køkkenhave