- Optimal sædskifte i kolonihaven
- Planter har forskellige ernæringsmæssige behov
- De bedste plantepartnere til dine grøntsager
I kommerciel dyrkning hed princippet om tidsmæssig vekseldrift tidligere som tremarksdrift, hvilket i praksis ikke betød andet end, at den ene mark blev dyrket med eksempelvis vinterrug og en anden med byg, hirse eller havre. Den tredje forblev brak eller blev i bedste fald brugt som græsgang for avlsdyrene. Et år senere ændrede kulturerne sig, hvorved man altid anså, at der først kom tunge foderautomater og derefter mellem- eller svage foderautomater i jorden.

Store dele af landbrugssektoren har vendt sig væk fra disse principper, som er blevet afprøvet gennem århundreder, som følge af delvist ukorrekte statstilskud. De synlige konsekvenser omfatter majsmarkerne dyrket i monokulturer, som vi som naturbevidste fritidsgartnere hellere ikke skal tage for eksempel. En af de vigtigste grundregler i hjemmehaven er, at de forskellige arter og kulturer skal skifte plads så ofte som muligt.
Optimal sædskifte i kolonihaven
Hvor det er relevant, kan jordens frugtbarhed øges ved at lade et bed ligge i dvale i et helt år eller ved at dyrke det med ærter eller lupiner. Jo mindre haven er, jo sværere bliver planlægningen, hvilket bliver endnu mere kompliceret, når visse grøntsager foretrækkes af hensyn til den personlige smag. I sådanne tilfælde hjælper det at arbejde med forskellige typer gødning, der muliggør en sund jordstruktur og opfylder planternes forskellige næringsbehov. En anden positiv bivirkning ved at overveje periodisk sædskifte er reduktion eller spredning af skadedyr, som vi kender dem fra f.eks. kålplanter. Sporer af svampepatogener forbliver normalt i jorden og ville bringe den næste høst i stor fare, hvis der plantes flere tusindfrydfamilieplanter.
Planter har forskellige ernæringsmæssige behov
Næringsbehovet, som bør lægges til grund for optimal haveplanlægning, har væsentlig indflydelse på sædskiftet og den optimale skabelse af blandingskulturer på bedene. Nogle eksempler på dette:
- Svage forbrugere (lavt næringsbehov): ærter, bønner, rødbeder og urter:
- Mellemspisende (gennemsnitligt ernæringsbehov): forskellige typer salat, radiser, peberfrugt, løg, spinat, gulerødder, salsify og kålrabi;
- Tunge spisere (meget høje næringsbehov): mange typer kål, herunder blomkål, bruxelles, hvidkål og savoykål samt tomater, kartofler, agurker, selleri, porrer og courgetter;
Da frugttræer også har et massivt forbrug af næringsstoffer, bør storforbrugere under ingen omstændigheder dyrkes i umiddelbar nærhed af træerne og buskene. Følgende konstellationer kan resultere som mulige sædskifte:
- Plan A (1., 2. og 3. år): kartofler, rødbeder, bælgfrugter (f.eks.: nyre- eller sojabønner, kikærter, vikker, lucerne);
- Plan B (1., 2. og 3. år): kål, løg, bælgfrugter (f.eks.: limabønner, linser, solsikker, raps, kløver);
De bedste plantepartnere til dine grøntsager
Gode naboer, dårlige naboer: Vi kender dem ikke kun fra vores eget bomiljø, de er mindst lige så vigtige for en hushave, der er så rentabel som muligt. Vi har opsummeret de vigtigste fakta for dig, og en detaljeret database er også tilgængelig i vores havejournal.
grøntsagstype | Gode naboer | Dårlige naboer | Flere ledsagende planter |
---|---|---|---|
broccoli | Porre, spinat, salat, gulerødder, chard, ærter | forskellige typer kål, radise, hvidløg, løg | Morgenfrue, Morgenfrue |
ærter | Radiser, radiser, salat og salat, gulerødder | Løg, porrer og hvidløg | Kamille, fennikel og calendula |
kål | Spinat, porrer, mangold, pastinak | Løg, hvidløg og spinat | Koriander, dild, kamille, selleri, morgenfrue |
gulerødder | Hvidløg, løg, tomater, ærter, porrer | pastinak | dild, purløg |
porre | Radise, gulerødder, salat, radiser, kålrabi | Rødbeder, løg, ærter | Kamille, fennikel, persille |
bønner | Salat og salat, kålrabi, kål | Løg, porrer, hvidløg, ærter | Havre (som grøngødning og dyrefoder) |
radise | Chard, salat, løg, gulerødder, ærter | kål og kålrabi | persille og kørvel |
spinat | Kål, bønner, radise, radiser, kålrabi | Rødbede | dild og jordbær |
Rødbede | Salat, løg, hvidløg, kålrabi | spinat og chard | Salte, fennikel og dild |
løg | Kålrabi, spinat, salat, rødbeder, gulerødder | Kål, porre, hvidløg | Merian, dild, kamille og jordbær |
Vores tip: Hvad hed denne særligt møre radise-sort, og hvilken velsmagende gulerodstype lå på bedet foran hegnet? Det er bedst at lave et par noter hvert år, som du optager i en havedagbog sammen med smartphone-billeder, du selv har taget. Noter også udbyttet eller mindre vellykkede kulturer, så du nemmere og bedre kan planlægge din næste have.