Så længe du kun vil plante et lille bed eller to, er der virkelig ikke behov for stor planlægning. Men så snart det eksisterende areal skal udnyttes effektivt ved hjælp af for- og efterdyrkning, sædskifte og blandingskulturer, skal der udarbejdes en passende beplantningsplan.
En køkkenhave skal planlægges godt
Hvad går bedst hvor?
Når man dyrker frugt og grønt, er det vigtigt at "få så meget som muligt ud af den ledige plads". Det kræver en præcis planlægning, som blandt andet tager højde for passende beplantning til de eksisterende jordbundsforhold, men også den bedst mulige "timing" hen over året.
Valg af arter og sorter
Det omfatter for eksempel at holde øje med placeringen ved udvælgelse af arter og sorter. Nogle planter har brug for fuld sol og tør jord for at trives, mens andre klarer sig bedre i halvskygge og humusrig jord. Derudover adskiller forskellige varianter af en art sig, og ikke kun i smag og udseende. Med en række grøntsager er der eksempelvis sorter, der kun egner sig til bestemte vækstperioder.
så- og plantedatoer
Det er vigtigt, at du overholder de tidsperioder, der er angivet på frøpakkerne for såning, fordi tidligere eller senere såning eller plantning påvirker både planternes vækst og senere udbyttet. Kun hvis du vil dyrke nogle grøntsager, såsom tomater, kan du gøre det enten sidst på vinteren i vindueskarmen eller i det tidlige forår under glas eller folie. Men at foretrække er ikke egnet til alle grøntsager.
Tænk på de senere høstmængder!
Ud over hvornår og hvor, er hvor meget også relevant ved plantning: For at du ikke bliver skuffet over de små udbytter om sommeren, har du brug for passende beplantning. Her gælder følgende:
- Grøntsager som kål, løg, radiser osv. kan ganske godt vurderes, om høstmængden kan forventes. Her kan du regne med én grøntsag per plante og planlægge plantemængderne derefter.
- Dette er vanskeligere med frugtgrøntsager som courgette eller mange urter: selv en til tre planter kan udløse en sand oversvømmelse.
- Andre grøntsager som kartofler, bønner eller spinat kræver på den anden side et stort antal planter (og dermed et stort areal under dyrkning) for at producere mere end blot et beskedent måltid.
Før- og efterkultur, efterfølgende frø
Arter med kort dyrkningstid kan godt bruges til at bruge arealet før eller efter dyrkning af en hovedafgrøde. Du kan dog også overså disse arter (som f.eks. omfatter salat, spinat, radiser, dild og kørvel) hver anden til fjerde uge og nyde dem friske hele året rundt.
Sædskifte og vekseldrift
For før- og efterkultur skal du dog være meget opmærksom på, hvad der successivt dyrkes på samme sted. Nogle planter harmonerer slet ikke med hinanden, mens andre supplerer hinanden perfekt. Sædskiftet har en afgørende indflydelse på planternes sundhed og vitalitet. Det samme gælder for blandingskulturen.
Tips
Flerårige grøntsager som asparges eller rabarber samt flerårige urter og jordbær sparer nogle planlægningsovervejelser, i hvert fald i et par år. Husk dog, at mange af disse arter har tendens til at sprede sig hurtigt og derfor skal holdes under kontrol hele tiden.