Arten, der oprindeligt kommer fra Mellem- og Sydamerika, har taget hjerterne på mange hobbygartnere med storm. I sit hjemland betragtes nasturtium som en værdifuld lægeurt. Alle dele af planten er spiselige og giver en let krydret ingrediens.
Både blomster og blade af nasturtium er en berigelse for enhver salat
blade
Cirka fire til seks uger efter såning er de første blade af nasturtium klar til at blive høstet. De er en lækker tilføjelse til salater eller kan spises rå på brød og smør. Deres antibiotisk effektive sennepsolier sikrer en let skarp smag.
Jo mere skygge og næring planten får, jo flere blade danner den. På grund af den store bladmasse har planten brug for meget vand. Når den er tør, er aromaen mindre intens.
Hvis afgrøden er for stor, kan du tørre løvet et luftigt og varmt sted. Det kan forarbejdes til pesto. Dette kræver to håndfulde nasturtium og cirka halvt så mange valnødder. Et halvt fed hvidløg, parmesan og olivenolie forfiner smagen.
blomstrer
Gule, orange eller røde blomster vises mellem juli og oktober, som også er spiselige. Fuld sol steder tilskynder til blomstring. Hvis du jævnligt høster blomsterstilke eller fjerner falmede skud, forlænger du blomstringsperioden. Dens aroma er sennepsagtig og mildere end smagen af bladene. De bruges til at dekorere salater.
Tips til at vælge:
- høst efter en regnvejrsdag
- klem hele blomsten af med fingeren
- ryst kraftigt, da øretæver kan lide at gemme sig i den
- vask ikke for at bevare pollen
frø
Den årlige art dør efter en sæson. Ved hjælp af sine flækkede frugter overlever planten i jorden, så den kan spire igen næste forår. Du kan bevare frøene af nasturtium ved at sylte dem i eddike, salt og olie som kapers. Tørret og opbevaret i mørke er frøene velegnede til opbevaring. De har en holdbarhed på op til tre år og kan gensås hvert år. Når de males, producerer de et sennepslignende krydderi.
Tips
Når planten har givet frugt, bør du ikke længere spise bladene. De er træagtige og mindre aromatiske end ungt løv.